Victorian McGee's Little Rødhætte Kanin - Plydsdyr

Ah, kom tættere på, lille ven. Endnu tættere. Ja, lige der. Lad mig fortælle dig om en pige ved navn Rød. Ikke den, du tror, du kender, nej... Denne Rød går ikke gennem skoven én gang. Hun går den igen og igen, hver gang i håb om, at denne gang bliver anderledes.

Hun bærer stadig sin hætte, selvom trådene er trætte, og det røde er falmet, hvor tårer og tænder har rørt det. I hånden holder hun et ben. Et lille et. Ingen spørger, hvem det tilhørte. Og over skulderen har hun en taske, formet som hovedet på den ulv, der har gjort sig hjemme i hendes mave flere gange, end vi tør tælle.

Du forstår, Rød blev spist. Ikke én gang, men mange gange. Syet sammen og sendt tilbage på sin vej, altid tilbage til huset, altid for at finde Bedstemor, altid for at møde Ulven. Hver gang i troen på, at hun kunne ændre slutningen. Men slutninger, ja... de er stædige størrelser.

Nogle gange skriger Bedstemor ikke. Nogle gange knurrer Ulven ikke. Nogle gange er stilheden værre end begge dele. Men altid falder tæppet. Rød dør. Bedstemor dør. Ulven dør også, til sidst. Og så, som om intet af det betød noget, begynder de forfra.

Det er en forfærdelig lille dans, de gør. Men den er ikke uden mening. Nej, slet ikke.

For Rød har lært en ting eller to, og måske kan hun hjælpe dig med at huske. Hun ved, at skoven er mørk, men den er også fyldt med fuglesang. Hun ved, at en varm kop te med Bedstemor stadig kan smage sødt, selvom Bedstemor ikke helt er sig selv. Og hun ved, selv når Ulven slikker sig om munden, at det er bedre at føle frygt end at føle ingenting.

Livet, kære ven, er fuld af lidelse. Sådan er det bare. Men hvis du kun ser på tænder og flænger, går du glip af måden, bladene danser i vinden på. Måden lyset filtrerer gennem grenene på, lige præcis sådan. Måden latter lyder på, når du har glemt at være bange.

Så her er hun, denne Rød. Arret og syet, blød og sørgmodig. En påmindelse, hvis du vil have hende, om at blive ved med at gå. At elske stien, som den er. At sidde hos Bedstemor, mens du kan. Og at tale venligt, selv til Ulven.

For historien ender måske... men fortællingen, barn, fortællingen fortsætter.

1x Lille Rødhætte-kanin (28 cm fra hoved til tå)

1x Tote taske, mål 40x37 cm

1x Ulvehoved-pung (14 cm høj)

1x Lille ben (7,5 cm langt)